I just bought

Tur til KPG

IMG_5522IMG_5523Hey beauties, her forleden var jeg med mit religion B hold “på tur” til KPG (Københavns Private Gymnasium – her studerer kun muslimer). Vi har den sidste tid haft et forløb om vores forskelligeheder (danskere og muslimer). Det var mega hyggeligt faktisk, og man lærte nogle nye mennesker at kende. Selv fik jeg utrolig meget ud af forløbet. Så meget, at jeg også kan bruge det til min AT eksamen, hvilket bare er super fedt. På selve dagen, hvor vi besøgte KPG var vi også inde i den nye moske, hvilket var fint nok. Altså det var utrolig pænt og da også spændende at se, hvordan muslimer udover deres tro, men jeg var bare så træt, kender I det? Jeg gik bare rundt med hovedpine og ville mest af alt bare godt hjem den dag. Det hele endte dog godt, og vi kom over på gymnasiet, hvor vi også mødte vores gamle historie lærer, der nu arbejder på KPG. Han er seriøst et af de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt. Han er virkelig savnet. Senere tog nogle af os tøser fra holdet ind til byen, hvor vi lige kom et smut forbi Moss Copenhagens lagersalg, hvor jeg fik de fedeste shorts nogensinde! (her) Jeg har længe kigget på dem, men de har aldrig været der i min størrelse, og så var de der endelig. Nu kan jeg gå sommeren lykkelig i møde. Vi sluttede vores lille tur i Studenterhuset. Det var dejlig afslappende, og jeg fik smagt Søbogaards hyldeblomst drik og hold nu kæft, hvor smager det godt! Jeg har en forkærlighed for hyldeblomst, og jeg kan altså bare ikke få nok. Mine veninder fik nogle toasts derinde, men altså i min optik var det bare brød de fik, der var nærmest intet ost eller skinke. Det synes jeg egentlig er ret dårligt, når den kostede sådan 20kr. men de var tilfredse nok. Sådan er man vel bare forskellige.

Nå men det var lidt fra mig. Vi snakkes!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

I just bought